Naver, zimmermann og gesellen

Henrik Skriver tilhører den Tyske organisation - der rechtschaffenen fremden Zimmerer- und Schieferdeckergesellen Deutschlands' - med hovedsæde i Hamburg.

Det er den ældste gesellenkooperation i Tyskland, og den er også repræsenteret i danmark
En naver i denne organisation er iklædt den traditionelle dragt - normalt sort fløjlstøj evt. hvide fløjelsbukser, hvid skjorte en stok - og det vigtigste, som kendetegner medlemskabet af netop denne organisation - et sort slips og læderforstærkninger på tøjets kanter.

Slips og læderforstærkninger må kun bæres af navere der er medlem af denne tyske organisation.

Slipset er tegnet på, at man står overfor en ærlig og retskaffen person uden kriminel baggrund, der nøje efterlever de regler og etiske bestemmelser organisationen kræver. Netop ærlighed og retskaffenhed håndhæves derfor strengt af organisationens egne medlemmer, uanset hvor de måtte befinde sig i verden. Dette fordi en naver er bevidst om, at han skal gøre et godt eksempel, for på den måde at bane vejen for andre, der kommer efter ham.

Der er andre naverorganisationer. De lever dog ikke efter de samme etiske regler og strenge krav som den organisation Henrik er medlem af.

En naver skal være uddannet håndværker. Henrik Skriver har en uddannelse som tømrer, og havde inden afrejse som naver, afsluttet en eksamen som byggeteknikker fra Haslev Teknikum. Henrik Skriver skal være ude som naver og arbejde som tømrer i mindst 3 år og 1 dag uden at komme hjem.
farende svend
Han tager arbejde hvor han kan få det. Han bor hvor han kan ligge ned, ofte under åben himmel, i campingvogne, garager, værelser o.lign. Han medbringer næsten ingen bagage. Et sæt arbejdstøj og lidt undertøj er rullet sammen om en pind, som han bærer i en rem over skulderen, og derudover har han en lille bylt med lidt mad og andre personlige fornødenheder.

Ingen plasticposer, ingen mobiltelefoner, intet armbåndsur. Alt som det var i gamle dage. Dog er han forsikret for ansvar og tilskadekomst - hele døgnet og overalt på jorden.

Billeder fra Henriks rejse kan ses på de øvrige sider.

Efter rejsen fortsatte Henrik sine studier.
Han læste i København, og blev færdig som konstruktør i 2004.
I 2020 og 2021 læste han til byggeøkonom.



 Henrik i New Zealand