Leveregler

Gør kun gengæld med de gode ting.
Aldrig med de dårlige ting andre har gjort mod dig.
Det er det samme som hævn, og det er uværdigt, skaber splid og had.
'gengæld kun de gode handlinger'.

Tal tydeligt og klart. Sig kun, hvad du mener. Sig ikke noget du ikke mener, og lad være med at få en lille fjer til at blive til ti høns - undgå sladder.
Baser din udtalelse på viden og aldrig på formodninger, som kan skade andre.
Tag mod til dig og stil spørgsmål og udtryk det du har på hjerte.
Tal altid sandt og med en form for kærlighed.
Baser dit liv på sandheden. Sandheden giver et liv som er let at leve, du bliver fri til at udtrykke dig, og kan leve et liv uden frygt, fortrydelse eller skam.
'lev dit liv i kærlighed og sandhed'.

Gør altid dit bedste.
Dit bedste vil være forskelligt alt efter din sindstilstand. Men søg at gøre dit bedste, og du vil undgå selvbebrejdelse og fortrydelse.
'gør altid dit bedste'.

Andre gør ikke noget på grund af dig.
Hvad de siger og gør, er en projektion af deres egen gode eller dårlige virkelighed, eller deres egne drømmerier.
Undgå at blive vred eller jaloux på grund af sådanne handlinger.
'tag ikke noget personligt og lad være med at formode noget'.

Modstand mod det onde er en hellig pligt. Mahatma Gandhi (indisk filosof og politiker, 1869-1948)
I bestyrelser, i politiske partiers top, på lærerværelser, ja, man behøver ikke at gå så langt. Magtens ondskab er lige om hjørnet.
Den, der passivt accepterer ondskab, er lige så involveret i den som gerningsmanden. Den, der accepterer ondskaben uden at protestere imod den, samarbejder i virkeligheden med den.
Vil du ikke passivt acceptere ondskab, må du finde en måde at handle på.
Men jeg råder dig til at træde varsomt.
'modstand mod det onde er en hellig pligt.'.

Hvis mennesker har behandlet dig uretfærdig, er det en naturlig reaktion, at blive ked af det. Det kan gå så vidt, at du kommer til at ligge søvnløs om natten, fordi du tænker på hvad der kan ske.
For at komme ud over det, bør du følge de råd en psykolog engang har sagt, følgende:
'at tilgive er en gave du kun kan give til dig selv - ikke til nogle andre'.
Tænker man over den sætning er den indlysende rigtig. Tilgivelse giver ro i sindet.
Men samtidig siger psykologen også følgende:
'men du skal huske at passe på dig selv - ingen andre gør det'.
du skal altså bringe dig selv i en sådan position, at du ikke kan blive uretfærdig behandlet igen, og du skal ikke regne med hjælp eller sympati fra andre.

Udtryk som 'nej, det må du ikke' eller lyde i retning af 'ææ' høres ofte.
Der er intet indhold i dem. Det giver ingen mening, og det efterlader modtageren i frustration.
Det er en meget anvendt metode i børneopdragelsen.
Læg den metode på hylden og gør i stedet følgende:
'giv børn en kort forklaring, og derefter en begrundelse - derved accepterer de, og lærer argumentationens grundtrin'. (Da mine børnebørn kunne begynde at løbe rundt, foregik det også lige rundt om en skattet skulptur, der stod på en pitestal på gulvet.
Jeg samlede dem ved siden af skulpturen, og selv om de måske ikke forstod et ord af hvad jeg sagde, og måske kun kunne mærke mit tonefald og se mine armbevægelser, bad jeg dem om at passe på, for hvis de væltede den, ville den gå i stykker.
Jeg flyttede den ikke - legen fortsatte - den står stadig uskadt. )

Folk elsker at tale. Det er ret naturligt, men hvis de er meget talende forsvinder deres budskaber.
Siger du noget, som den lyttende med sit kropssprog anerkender, så hold en pause. Lad være med at sole dig i succeen ved at sige det samme på flere måder. Derved tramper du blot på dit budskab, og det vil forsvinde i tågen til irritation for den lyttende.
'Lær at lytte'.

Når folk taler sammen er det ofte sådan, at den der ikke siger noget tænker over hvad der skal siges, når det bliver tur. Der lyttes ikke altid efter hvad modparten siger.
Uheldigvis forekommer det også i samtaler mellem medarbejder og leder.
Men skal man føre en fornuftig samtale, er det nødvendigt at være opmærksom på følgende:
'Du skal forstå - før du forstår at svare'.

Der er stor forskel på dom og fordømmelse.
Hvor dom er afgørelse på en kendt, bevist og uaccepteret handling, er fordømmelse en folkelig dom på en formodning om, at et menneske har udført en handling, der anses for forkastelig.
Mennesket er trygt ved begreberne dom og fordømmelse, fordi begge 'tildeler' en begundelse for handlingerne.
Men når man fordømmer er der intet bevis.
Det er endog sjældent at den der fordømmes, er klar over det. Ingen har spurgt om hvorfor vedkommende gjorde det man fordømmer for. Det på trods af, at der altid er en grund for menneskets handlinger.
'Lad være at fordømme før du er sikker på at kende en begrundelse for handlingen'

Jeg hørte en lille pige der græd, mens hun fulgtes med sin mor. Det er der ikke noget usædvanlig i, men i det her tilfælde sagde moderen vredt: ´næste gang må vi to hellere blive hjemme, når du nu ikke kan...’ og så fortonede resten af sætningen sig.
De gik videre, men kort tid efter kom de tilbage, og pigen var blevet meget ulykkelig.
Moderen burde trøste i stedet for at true. Havde hun gjort det, kunne de følges ad resten af livet.
'Husk, at det eneste der virkelig har værdi, og som du kan give til andre, er kærlighed'.

Vor alle sammens tv-vært Jes Dorph-Petersen har i en periode af sit liv været syg og i behandling. Her levede han efter sindsrobønnen, en enkel sætning med stor visdom, som lyder
'Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.' Reinhold Niebuhr - amerikansk præst

I Danmark

- kan du få leveret en pizza hurtigere end du kan få en ambulance.
- tror folk de lever sundt når de bestiller en dobbelt cheeseburger, en stor pommes frites og en Cola LIGHT.
- skal man gå helt ned bag i supermarkedet for at købe mælk og grønsager, og derefter stå i kø. Tobak og spiritus kan købes lige ved døren.

- bruger folk hele deres liv på at opbygge en gigantisk kapitalpensionskonto (så de kan leve fedt, når de bliver gamle), samtidig med, at de ryger, drikker og stresser sig ihjel inden de er fyldt 60.

- Er bankens yderdør altid åben og bankassistenterne sidder i åbne kontorlandskaber uden panserglas, men kuglepennen ved skranken er lænket fast.
- Stiller man for 250.000 kr. bil i indkørslen, fordi der ikke er plads i garagen, hvor den punkterede trillebør, de slidte vinterdæk og den 12 år gamle plæneklipper er låst inde.
- bruger man gladelig for 10 kr. ekstra benzin for at finde en tank, hvor man sparer 8 kr. ved at tanke op.
- Brokker man sig over at man skal betale 180 % afgift på en ny bil, og køber en ny bil hver tredje år.
- har folk, der kun forlader deres lejlighed for at arbejde og købe ind, en mobiltelefon og en fritids/ulykkes forsikring.
- siger regeringen, at uddannelse er nationens fremtid, selvom de skærer i skolernes budgetter og forringer uddannelsesniveauet.
- beklager forældre sig over at deres børn får for lidt motion, og køber en Playstation til dem i julegave.
- Fyrer de offentlige hospitaler hundredevis af medarbejdere fordi budgetterne ikke overholdes, og overlader patienterne til sig selv.
- Er du selvskreven til en topstilling i det offentlige - hvis du ejer evnen til at svare udenom.

I verden

Er det arbejdsgiveren der bestemmer din løn. Men overalt er det lønmodtagerene, der har magten. De ved det bare ikke. Derfor vil de altid blive manipuleret og holdt i fattigdom.
Du kan blive rig på den bekostning.

Billigt, discount, top, lige nu, sale, udsalg, outlet, tilbud, og lign. udtryk anvendes overalt.
Man kan have sin egen mening om ordenes relevans i det danske sprog, men de giver alle et indtryk af, at her er der noget at spare, og at det derfor kan betale sig at købe.
Dog - og det gælder overalt - vil den der sælger, tjene penge.

Penge

Og så var der den rige turist, der gik ind på hotellet i en lille by. damen i hotellet

Hun lægger en 1.000 kr.-seddel i receptionen og går op for at kigge på værelset.

- Hoteldirektøren tager straks de 1.000 kr. med sig og løber hen til slagteren og betaler sin regning.
- Slagteren tager pengene og betaler bondemanden for det kød, som han har købt på klods.
- Bonden tager pengene og betaler sin regning på benzintanken, hvor han har tanket på kredit.
- Bestyreren af benzintanken går til den lokale luder og betaler sin gæld på 1.000 kr.
- Luderen går hen på hotellet og betaler hvad hun skylder med 1.000 kr. sedlen.
- Hoteldirektøren lægger sedlen på disken.
Turisten kommer tilbage til receptionen. Hun bryder sig ikke om værelset og tager sine 1.000 kr. tilbage.

Ingen har tjent så meget som en øre, men hele byen er gældfri og alle ser fremtiden an med sindsro.
Omtrent sådan kommer finanskrisen til at slutte!

Set i den tyske avis: Die Welt:

Hvorfor omgiver rige mennesker sig med boddyguards, installerer dyrt sikkerhedsudstyr i deres hjem, og kører i skudsikre biler?
Hvis de er kommet æligt til deres penge, har de vel intet at frygte. Eller også ...

Skrevet af forfatter Birgit Serup:

En bugnende bankkonto er monumentet over alt det sjove, du ikke fik oplevet.

Udtryk

Det må vi hellere gøre 'fremadrettet'.
Ordet er nyt, og virker måske mere intelligent end at sige 'fremover' eller 'for fremtiden'. Kan nogen iøvrigt gøre noget 'bagudrettet'?

Det er meget 'grænseoverskridende' for mig at sige.
Sludder - du vil jo gerne gøre det! Men vil blot gøre dig kostbar.

'Jeg synes rigtig, rigtig, rigtig godt om det'. Det er blevet så moderne her i 2015 at gentage ordene. Jeg tror, at om ca. 30 år ser man tilbage på den periode som en kuriositet.

Vi 'åbner op' og vi 'lukker i'.

'Jamen æ æ æ altså...bla...bla... '. Her i 2020 er det moderne at indlede en sætning på den måde.

'Klampenbau' - betegnelse for et byggeri, hvor man bl.a. ikke har styr på detaljerne. (Roskilde Svømmebad, affald i fundamenterne under højhuse i København, sygehusene m.m )

Erfaring

En vred mand kan kun tænke vredt og destruktivt.
En person i godt humør er i harmoni med sig selv, og er i stand til at tænke positivt og konstruktivt.
Vent med at tænke til du bliver i bedre humør.

Kan du ikke trække på smilebåndet er du vred.
Men du kan tvinge dig selv til at blive i godt humør ved at trække på smilebåndet.

Vrede tanker påvirker din psyke negativt.

en sur taber En sur - er taber
en ligeglad står stille En lige glad - vinder aldrig
en glad vinder En glad - er vinder

Vær aldrig for stor til at sige undskyld.
Gå altid ud fra, at andre ikke generer dig med vilje.
Gå aldrig efter sanktioner og straf, det gavner ikke din sag. Find den bedste løsning og gå målrettet efter den.

Søg altid at forstå ud fra en oprigtig interesse.
Spørg med ordene hvordan, hvor - og pas på med anvendelse af hvorfor.

Søg at fjerne vrede, hovmod og tanker der indeholder: 'det var den og den der startede, så må det også være den og den der løser'
Disse ting har været årsag til mangt et langvarigt uvenskab.

Hvis du tror du ikke tør - så tør du ikke.
Hvis du tror du ikke kan - så kan du ikke.
Hvis du tror du ikke kan vinde - så vinder du ikke.
Hvis du tror du taber - så har du tabt.
Hvis du tror du er mindreværdig - så er du.
I den virkelige verden vil du lære at succes begynder med begrebet vilje. Det er alt sammen et spørgsmål om holdning.

Det engelske udtryk 'keep it simple' skal ikke grines af. Tænk over alt hvad du gør - og ret dig efter det.

Undervurdedr aldrig styrken af mennesker i flok.

Fordøm ikke andre folks holdninger. I kan begge tage fejl.

Tal langsomt. Tænk hurtigt.

Vær ikke bange for at lave fejl. De er prisen, du betaler, for at leve livet fuldt ud.

Glem krænkelser, men glem aldrig venligheder.

Der er meget i verden der kan vælte dig.
Men kun du kan rejse dig selv.


Lev hver dag som om det var din sidste - en dag er det.
Livet er måske ikke den fest vi håbede på - men vi kan lige så godt danse mens vi er her.


Og når du så har læst disse sætninger - så gør det igen, og igen. Det skrevne - eller brudstykker heraf - kan bruges i mange af livets situationer, både når det går dig skidt og når det går dig godt.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at det må gå dig godt.

Og så til slut kommer det udtryk som er vigtigst af alle - som jeg sætter aller mest pris på - men hvor den dybere mening kun forstås når man tænker sig lidt om:

'Giv mig en blomst mens jeg lever'.



blomster i livet



Giv mig en blomst, mens jeg lever,
og øjet kan frydes derved!
Mit øje ej skuer de blomster,
du lægger på kisten ned.

Giv mig et smil, mens jeg lever,
kom mod mig forstående mild!
Når først man har lagt mig i graven,
så trænger jeg ikke dertil.

Elsk mig, imedens jeg lever,
og hjertet om kærlighed be'r.
Har døden først lukket mit øje,
behøves det ikke mer'!

Græd ikke over min kiste,
de tårer ej bringer mig fred.
Du måtte langt hellere sparet
mig mangen en tåre, jeg græd.

Så stakket er livet hernede,
åh, hvorfor forstår vi dog ej
af sol og af smil at sprede
et væld på hverandres vej.

Tekst: Ingeborg Næstved
Ingeborg Sofie Næstved - født 25.5.1887 i københavn - død 11.12.1979 i Fredericia.
Hendes gravsted ligger på Trinitatis Kirkegård i Fredericia.



Melodier jeg holder meget af

Og så lige den melodi, som gerne må være den sidste jeg hører:

Eva Dahlgren: Ängeln i rummet

Eva Dahlgren

Det bor en ängel i mitt rum
hon har sitt bo ovanför mitt huvud
hon gör mej lugn
och hon viskar till mej
allt det jag säger dej

Det bor en annan i min kropp
hon har den vackraste av själar
hon är kärlek och hopp
och hon berättar för dej
hur mycket jag älskar dej

Det bor en ande vid min fot
som blåser värme över huden
det kittlar och du såg att jag log
men när hon andas på mej
är det för att du ska komma
och värma mej

Här är jag med allt det andra
som gör en människa hel
och jag hoppas
jag hoppas att du orkar
och att ängeln i rummet
det är henne
du ser

I en moden alder kan alle se tilbage på hvordan livet har udformet sig. Det samme kan jeg naturligvis, og når jeg tænker over den musik jeg har hørt gennem mange år, må konklusionen være, at der er skrevet meget god musik, og også meget jeg synes er mindre godt.
Det er vanskeligt at vælge, men jeg vil dog gerne pege på følgende to:

Louis Armstrong: What a wonderfull world Louis Armstrong



George Zamfir spiller: The lonely sheperd



George Zampir